Ole Lundegaard prædiker over lignelsen om sennepsfrøet, der er småt, men vokser til en stor plante, “hvor alverdens fugle kan bygge rede”. Frøet og væksten er et billede på Guds rige, og Jesus vil give os trøst og håb. Guds kraft er stor, og der er kraft i hver eneste gerning, vi gør i overensstemmelse med hans vilje – Når vi mætter den sultende, besøger den ensomme, tilgiver den, der forbrød sig i mod os, når vi stiller os på udsattes side, giver en seng til en hjemløs, beder en bøn, deler Guds ord med en anden. At tro på Gud, at tro på Guds rige, er at stole på Guds kraft, og at stole på, at hver kærlig handling bærer en kraft i sig. Tro ikke, at det lidt, du kan gøre, er for lidt.