Velkommen til Korskirken (Side 10)

Velkommen til Korskirken (Side 10)

Gudstjeneste hver søndag kl. 10:30-11:30

Gudstjeneste – og fødselsdagsfrokost på søndag!

I juli har vi haft fælles københavnske gudstjenester, men på søndag d. 1. august er vi igen alene hjemme. Bodil Højbak Møller prædiker ved gudstjenesten. Efter gudstjenesten inviterer Karen-Margrethe Larsen sin familie og os alle til sin 70 års fødselsdag, som bliver fejret med frokost i kirkens café. Tusind tak, til Karen-Margrethe for invitationen! Vi glæder os til at være med til at fejre dig!

Gudstjenesterne i juli måned

Søndag d. 4. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i Lyngby Baptistkirke, Odinsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby.Søndag d. 11. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i Korskirken. Ole Lundegaard.Søndag d. 18. juli kl. 11.00: Fælles københavnsk gudstjeneste i Købnerkirken, Shetlandsgade 6, 2300 København S.  Søndag d. 25. juli: Ingen gudstjeneste i Korskirken. Vi henviser til Sommerfesten på Lindenborg, hvor formiddagsprogrammet begynder kl. 10.00.

Gudstjenesterne i resten af juni måned

Søndag d. 20. juni kl. 10.30 er der gudstjeneste, hvor Bodil Højbak Møller. Søndag d. 27. juni kl. 10.30 er det Kirsten Bøgsted og Lotte Holm Boeriis, der står for gudstjenesten.

Så er der festlig familiegudstjeneste på søndag!

Endelig kan vi holde en familiegudstjeneste igen. Temaet bliver fest. Dukken Nicolai kommer selvfølgelig … og har nok en overraskelse i ærmet! Der bliver sang og sjov og konkurrencer og historie – og kage! Tag gerne en festlig hat eller hue på!
kirkesal_maj 2021

Menighedsmøde efter gudstjenesten d. 30. maj

Vores årsmøde blev som så meget andet udskudt i år pga. Covid-19. Derfor er årsmødet nu planlagt til at finde sted efter en kort gudstjeneste d. 30. maj. Alle menighedens medlemmer har fået tilsendt dagsorden. Husk at medbringe madpakke (som kan spise uden brug af kniv og gaffel) til frokosten efter gudstjenesten, da det vil ikke være muligt at sidde ved borde.

Pinsedag, gudstjeneste d. 23. maj

Vi er tilbage til at holde en næsten helt almindelig gudstjeneste i kirken igen – med afspritning og afstand og fællesskab og fællessang – og nu også stående kirkekaffe udendørs, hvis vejret tillader det.På søndag er det Ole Lundegaard, der prædiker.

Gudstjeneste d. 16. maj

Vi er tilbage til at holde en næsten helt almindelig gudstjeneste i kirken igen – med afspritning og afstand og fællesskab og fællessang – og nu også stående kirkekaffe udendørs, hvis vejret tillader det.På søndag er det Ole Jørgensen, der prædiker.

Gudstjeneste på søndag

Der er gudstjeneste med nadver i Korskirken på søndag d. 2. maj kl. 10.30, men der vil ikke samtidig være onlinegudstjeneste. Dem slutter vi med nu, men arbejder videre med at tilbyde en optagelse fra en gudstjeneste hver måned. Det bliver et andet format, da det bliver filmet, når menigheden faktisk er til stede og deltager, og det bliver så udsendt umiddelbart efter gudstjenesten. Vi melder ud, når vi er klar med det koncept. 

Kirken åben for gudstjeneste på søndag!

Efter de nye retningslinjer for genåbningen giver det igen mening, at vi åbner Korskirken for gudstjenester om søndagen. Vi kan mødes efter de samme regler som sidste sommer og efterår, dvs. at der stadig er krav om mundbind, at man husker at spritte hænder og holder 1 meters afstand til hinanden. Mundbindet skal være på, når man kommer og går, men kan tages af, når man sidder. Stolene er sat op enkelt eller parvis (op til tre), så man kan…

Påskegudstjeneste

Kristus er opstanden! Ja sandelig er han opstanden!Velkommen til at svare på det traditionsrige påskeråb, syng med på “Hil dig frelser og forsoner”.

On-line gudstjenester de kommende tre søndage

Lige før jul indstillede kirkeministeriet til trossamfundene, at man aflyste gudstjenester frem til og med 3. januar og erstattede dem med digitale gudstjenester, eller – hvis man valgte at gennemføre gudstjenester – at det var på max. 30 min. og uden sang. Nu er disse restriktionerne forlænget til 17. januar. På grund af de høje smittetal i øjeblikket har menighedsrådet for at udvise forsigtighed besluttet, at vi de kommende tre søndage tilbyder on-line gudstjenester på samme måde som i foråret og juleaften, og ikke…

Gudstjenesten d. 27. dec. er aflyst

Grundet de seneste anbefalinger fra Kirkeministeriet, hvor kirkerne anbefales at aflyse julens gudstjenester, har vi besluttet at følge anbefalingen og aflyse gudstjenesten d. 27. december. Det bliver desværre ikke muligt inden da at nå at producere en on-line gudstjeneste, så vi henviser til radio og TV, hvor der både på P1 og DR1 er gudstjenester. Næste planlagte gudstjeneste i Korskirken bliver søndag d. 3. januar. Menighedsrådet

“Julemarked” i light udgave i år

ToFi-gruppen holder ikke julemarked i år. De arrangerer dog en light udgave, så der i det lille mødelokale og langs væggen udenfor bliver salgsboder med diverse varer, som er åbne søndage efter gudstjenester og torsdag aftener kl. 19-21 i perioden fra d. 22. november til d. 13. december.  Husk, at hvis du har bestilt dekorationer og adventskranse, så kan det bestilte hentes torsdag d. 26., lørdag d. 28. eller søndag d. 29. november.
Beskyt dig selv og andre

Skal man nu have mundbind på til gudstjenesten?

Kirkeministeriet vil først komme med evt. nye retningslinjer for kirker i begyndelsen af næste uge. I morgen, d. 25. okt., kan vi mødes vi til gudstjeneste, som vi plejer. Vi skal som altid huske at holde afstand, benytte håndsprit og vise hensyn. Ønsker du at bære mundbind, er du velkommen til det, men det er ikke et krav på nuværende tidspunkt. Vi har valgt, at der IKKE vil være kirkekaffe i morgen.

Onsdag med indhold: “Gudstjeneste med bøn om heling”

Onsdag d. 7. oktober kl. 19.00 gentager vi denne gudstjeneste med bøn om heling, som vi har haft en gang i hver sæson af Onsdag med indhold. Vi mødes til en forholdsvis kort, liturgisk anlagt gudstjeneste, hvor det også er muligt at få en bøn bedt for sig, en bøn om heling for det i vores liv, der trænger til heling. 

To dåbsgudstjenester i den kommende tid

Søndag d. 27. september skal vi have dåb, idet Katrine Brixen Bojesen har ønsket at bliver døbt. Det glæder vi os sammen med Katrine over! Ved samme gudstjeneste vil der også være barnevelsignelse af Katrine og Anders’ datter, Laura.  Den følgende søndag, d. 4. oktober, har vi den glæde igen at have dåb, idet Anne-Maria Twagirazezu har ønsket at blive døbt. Tillykke til Anne-Maria med den beslutning! Anne-Maria går i øjeblikket i Kristendomsklasse, og samme søndag vil der være afslutning for 2. års-eleverne i Kristendomsklassen. 

Høst- og takkegudstjeneste d. 20/9

Gudstjenesten på søndag står i høstens og takkens tegn. Vi ser ikke mange høstmaskiner i Herlev eller København, men vi ved, at vi bor i et rigt land med frugtbar jord, der betyder, at vi dagligt kan hente lige det, vi mangler i supermarkedet. Vi har meget at takke for! Så kom og syng med på dejlige takkesange, deltage i bønnerne og lytte til Ole Lundegaards prædiken over en af de store takke-salmer i Bibelen, Salme 100. 
Tilgivelse

Kom til gudstjeneste på søndag d. 6/9-2020

Velkommen til gudstjenesten på søndag. Der er noget at se frem til.  Vi synger igen  Vi fejrer nadver Ole Jørgensen prædiker ud fra Salme 32 om tilgivelse Vokalgruppen medvirker Ved gudstjenesten vil vi indsamle en gave til Dansk Missionsråd. Kommer du ikke i kirke, men vil gerne støtte alligevel, kan dette ske på kirkens MobilePay-nr. 

Vi vil igen kunne synge sammen ved gudstjenesten

Efter justering af ministeriets retningslinjer for samvær i kirkerne, vil vi nu igen kunne synge ved gudstjenesterne samtidig med, at vi har plads til det antal, der typisk deltager for tiden. Der er 75 pladser fordelt i kirkerummet. Nogle steder står der to stole sammen, nogle steder tre og nogle steder en enkelt. Mellem hver stol/stolegruppe og den næste er der de foreskrevne 2 meter. Vær opmærksom på så vidt muligt at finde et sted, hvor der står en enkelt…

Onsdag med indhold – “Fokus på parforholdet”

Den 23. september kl. 19.00 får vi besøg af psykolog og direktør for Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due, der opfordrer os til at passe på parforholdet. Mange af os er optaget af at passe på mange andre ting, men sommetider får vi ikke givet vores parforhold den rette opmærksomhed. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis ikke risikerer vi at blive fremmede for hinanden, hvilket både går ud over os selv og…
start

Familiegudstjeneste d. 16. august – tema: Skolestart

Den største begivenhed for børn og unge i løbet af et år, er nok ikke nytår, men snarere når man skal begynde i børnehave, i en ny klasse, begynde på en ny skole, et nyt studiested. Det sætter vi fokus på ved familiegudstjenesten søndag d. 16. august.