Det sker ... (Side 3)
Nadvergudstjeneste søndag d. 4. august kl. 10.30
Det er Ole Lundegaard, der prædiker, og vi indsamler en kollekt til Dansk Missionsråd.
Sommerens gudstjenester
Som vanligt er der gudstjeneste i de københavnske menigheder på skift i sommer-månederne: Søndag d. 30. juni kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i KORSKIRKEN v/Bodil Højbak Møller Søndag d. 7. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i Vanløse frikirke v/Fie Nissen, Jernbane Alle 29, 2720 Vanløse Søndag d. 14. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i Lyngby Baptistkirke v/Rune Funch, Odinsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby Søndag d. 21. juli kl. 10.30: Fælles københavnsk gudstjeneste i KORSKIRKEN v/Ole Lundegaard Søndag d.…
Gudstjeneste søndag d. 23. juni kl. 10.30
Bodil Højbak Møller vil prædike over Jesus’ udfordrende ord fra Matt. 5,43-48 om at imødekomme og inkludere både venner og fjender.
Gudstjeneste og Børnekirkeafslutning søndag d. 16. juni 2024 kl. 10.30
Det er Ole Lundegaard, der prædiker, og Børnekirken holder sommerafslutning.
Gudstjeneste søndag d. 9. juni kl. 10.30
Ole Lundegaard prædiker om, hvordan Helligånden hjælper os til at finde vej, når vi skal manøvrere vores liv. Vokalgruppen medvirker ved gudstjenesten.
Liberty Gospel holder sommerkoncert på fredag
Kom og vær med kl. 19.00 d. 7. juni, hvor Liberty Gospel holder sommerkoncert. Velkommen til en skøn aften med masser af smuk musik, glæde og kærlighed. Entré: 75 kr. Børn under 12 år: Gratis. Betal i døren (MobilePay eller kontant).
Gudstjeneste søndag d. 2. juni kl. 10.30
Bodil Højbak Møller prædiker og Eventyrkoret synger (billedet er fra sidste års julekoncert).
Brætspilsaften fredag d. 31. maj kl. 19
Har du lyst til at hygge og spille brætspil, så kom i kirken fredag d. 31. maj kl. 19.00. Du ervelkommen både til at tage venner og spil med, men du må også gerne komme uden, for der vil være spil og nogle at spille med.
Gudstjeneste og BØRNEKIRKE søndag d. 26. maj kl. 10.30
Bodil Højbak Møller prædiker, og der er Børnekirke.
Pinsesøndag. Festgudstjeneste med nadver kl. 10.30
Pinsen kaldes kirkens fødselsdag. Uden Helligånd ingen tro, ingen kirke. Vi fejrer, at Gud er kommet nær hver enkelt af os. Ole Lundegaard prædiker over de ord fra 3. kapitel i Paulus’ andet brev til Korintherne, hvor han fortæller os, at Helligånden hjælper os og danner os. Efter en periode med gående nadver vender vi med denne søndag tilbage til den traditionelle nadverform.
Pilgrimsvandring 2. pinsedag, 20. maj
Vandringen finder i år sted i Tisvilde Hegn. Tilmelding senest d. 15. maj til Ole Lundegaard. Klik her og find praktiske oplysninger. En pilgrimsvandring er en anledning tilat få travet en god turat gøre det i godt selskabat opleve naturensamt at finde ro til eftertanke
Arbejdsdag i kirken tirsdag d. 21. maj fra kl. 9.00
Hvis kirken skal blive ved med at være dejlig indbydende, så kræver det en arbejdsdag, hvor vi får pudset vinduer indvendigt, gjort rent i krogene m.m., samt at der bliver revet blade og hakket ukrudt m.m. på vores udendørs arealer. Så meld dig til denne dag og tag evt. det værktøj med, som du syntes er særlig velegnet til nogle af disse opgaver. Har du selv opgaver, som du synes, der skal udføres, så prøver vi også at få dem…
Onsdag med indhold: Vi synger sammen – d. 15. maj kl. 18.30
Overgangen mellem forår og forsommer er en skøn tid, hvor dagene lysner, livet spirer frem og håbet får ny næring. Kom og giv optimismen næring ved at synge skønne forårs- og sommersange i fællesskab – under ledelse af Ole Lundegaard.
Gudstjeneste søndag d. 12. maj kl. 10.30
Bodil Højbak Møller prædiker over Jesu himmelfart, som vi måske fejrer for lidt? I julen fejrer vi, at Gud blev inkarneret som menneske, men er det egentligt ikke også stort, at Jesus steg til himmels og tog sine erfaringerne med fra menneskelivet ind i den guddommelige treenighed? Prædiketeksten er fra Lukas 24,50-53.
SeniorKAPOW udflugt til SAGNLANDET LEJRE d. 7. maj
Den årlige sommerudflugt går i år til SAGNLANDET LEJRE tirsdag d. 7. maj. Transporten foregår i private biler og vi forsøger at koordinere transporten, så alle kan komme med. Vi sørger for entré og sandwiches (drikkevarer kan købes). På vej hjem fra Roskilde besøger vi Roskilde Baptistkirke og drikker kaffe sammen. Tilmelding senest d. 1. maj på listen i kirken eller på Facebookopslaget. Betaling 200 kr. sendes sammen med tilmelding til MobilePay 883169.
Nadvergudstjeneste søndag d. 5. maj kl. 10.30
Det er Eddy Bøgh Brixen, der prædiker for os over teksten fra Johannesevangeliet kap. 17, v. 1-11.
Familiegudstjeneste for små og store søndag d. 28. april kl. 10.30
Ole Lundegaard leder gudstjenesten og prædiker for os.
Gudstjeneste søndag d. 21. april kl. 10.30
På søndag er det Bodil Højbak Møller, der prædiker og står for gudstjenesten og Liberty Gospel Choir medvirker.
Gudstjeneste søndag d. 14. april kl. 10.30
Ole Lundegaard leder gudstjenesten og prædiker ved gudstjenesten, hvor der også er barnevelsignelse, idet Maria og Mathias de Melo Lundegaard har ønsket at få deres datter, Vanda, velsignet. Kom og tag del i deres glæde.
“Onsdag med Indhold”: Bodil Højbak Møller fortæller om Burundi- og Rwandaopholdet
Onsdag d. 10. april kl. 18.30 får vi mulighed for at høre mere om Bodils ophold i Burundi og Rwanda i februar måned.
“Onsdag med Indhold” d. 17. april – Kan Gud virk’lig bedst li’ mænd?
Det indtryk kan man godt få, når man kender traditionen i den vestlige verden og i Det Gamle Testamente. Men stemmer det overhovedet overens med de gode nyheder, som Jesus forkyndte eller var det samfundsstrukturens sejr over kristendommen?
Nadvergudstjeneste søndag d. 7. april kl. 10.30 med Vokalgruppen – og der er BØRNEKIRKE
Det er Bodil Højbak Møller, der prædiker. Vokalgruppen medvirker og der er samtidig BØRNEKIRKE!
Senior KAPOW d. 8. april kl. 12.00
Bodil Højbak Møller tager os med ind i maskinrummet i Baptistkirkens ledelse. KorskirkensBaptistmenighed er en del af den proces, som vil indebære en genstart og fornyelse afBaptistkirken. Hvad skal vi være forberedt på og hvordan kan vi deltage – det vil vores præst, som sidder i baptistkirkens ledelse komme og inspirere os til. Husk tilmelding senest den 4. april (på listen i kirken eller på Facebookopslaget). Betaling kr. 50 kan sendes inden mødet på MobilePay 883169.
Gik du glip af en god prædiken, fortvivl ikke!
På Korskirkens hjemmeside kan du høre årets prædikener, og der kommer løbende flere til. Tag lyttebøfferne på og klik ind på Prædiken/gudstjeneste-arkiv – Korskirken, det bliver man klogere af!
“Onsdag med Indhold” d. 3. april kl. 18.30: Hvad er kunstig intelligens?
Brugen af AI kan måske være med til at løse en række globale problemer, men vil også kunne blive til skade for både enkeltpersoner og demokrati. Thomas Ploug er uddannet filosof, phd., professor ved Aalborg Universitet, medlem af Etik Råd i perioden 2011–2016. Han vil hjælpe os med at se ind i den fagre nye teknologi og pege på en lang række forskellige etiske aspekter af teknologien.