Indlæg af Webtjener 1
Søndag d. 19. januar kl. 10.30: Gudstjeneste med barnevelsignelse
Vokalgruppen medvirker og vi har desuden den glæde, at der vil være barnevelsignelse, idet Tina Stampe Segerberg og hendes mand, Martin, har ønsket at få velsignet deres søn, Leo. Kom og tag del i deres glæde.
Evangelisk alliance i uge 2
I forbindelse med Evangelisk Alliances bedeuge, er der møde i Korskirken, mandag d. 6. januar kl. 19.00. Tirsdag kl. 19.00 Bethania, Herlevgårdsvej 28Onsdag OBS kl. 19.30 Birkholm Sognehus, Hjortespringvej 130Torsdag kl. 19.00 Skovlunde frikirke, Metalbuen 42, BallerupFredag OBS kl. 14-16 Herlev Sognehus, Herlev Bygade 28B På Evangelisk Alliances hjemmeside findes en bedefolder med temaet: Frimodig tro.
1. søndag i advent, 1. december kl. 10.30
Gudstjeneste med medvirken af Nina Luna og Liberty Gospel. Ole Lundegaard prædiker og der er nadver. Ved gudstjenesten indsamler vi en gave til Bibelselskabet.
Alle Helgens gudstjeneste søndag d. 3. november kl. 10.30
Det er den søndag, hvor vi husker vores kære, der er gået bort. Vi nævner dem, der er gået bort i det forløbne år, og tænder et lys til deres ære. Ole Lundegaard står for gudstjenesten, hvor der også er nadver. Vokalgruppen medvirker.
Gudstjeneste søndag d. 13. oktober kl. 10.30
Det er Ole Lundegaard, der prædiker.
Gudstjeneste søndag d. 8. september kl. 10.30
Det er Bodil Højbak Møller, der prædiker og Nina Luna medvirker med sang.
Søndag d. 15. september kl. 10.30: “Høst- og takkegudstjeneste” med nadver
Ole Lundegaard prædiker og Vokalgruppen medvirker. Hvis du har blomster, frugt eller grøntsager i din have, som kunne pynte i kirken denne søndag formiddag, så medbring det meget gerne.
“Onsdag med Indhold”: Være-dygtige relationer! Hvorfor bliver jeg kantet, når jeg gerne vil være rund?
Næste aften er onsdag d. 28. februar 2024 kl. 18.30 ved psykoterapeuterne Birgitte Grønbech og Gertie Amby, der giver et billede på, hvordan tillidsfuld kontakt kan påvirkes af stress og/eller manglende tryghed. Find det opdaterede program for forårets “Onsdag med indhold” her.
Nyhedsbreve fra Korskirken
Vi har i øjeblikket problemer med udsendelsen af vores elektroniske nyhedsbreve. De bliver sendt som normalt via et online mailprogram, men desværre havner de fleste i spambakken hos modtagerne. I går blev nyhedsbrevet derfor også udsendt fra en privat e-mailadresse. Vær opmærksom på, at du altid kan se de seneste nyhedsbreve på Korskirkens hjemmeside, KLIK for at se de tidligere nyhedsbreve.
3. søndag i advent: Gudstjeneste, Bodil Højbak Møller
Ved gudstjenesten søndag d. 17. december kl. 19.30 er det Bodil Højbak Møller, der prædiker.
Vokalgruppens koncert i aften er aflyst
Vokalgruppen skulle have holdt en sensommerkoncert i aften (11. september), men det er desværre aflyst pga. sygdom.
Natkirke d. 3. marts kl. 20
Der bliver en andagt, og derefter kan man gå frit mellem bønnestationerne – eller direkte hen til kagen og kaffen. Alle aldre er velkomne!Tilrettelæggelse: Steffen Højris Pedersen og Tina Segerberg.
Onsdag med Indhold
Læs programbladet for Onsdag med Indhold i foråret 2023 her.
Gospelkoncert i aften kl. 19
Ved gudstjenesten i Korskirken d. 1. maj havde vi fornøjelsen at lytte til dette kor, der øver i Korskirkens lokaler hver torsdag formiddag. Nu indbyder de til koncert d. 23. maj kl. 19. Kom og få en glad aften. Billetter koster 50 kr. og købes ved døren.
Kom til gudstjeneste søndag d. 6. juni
Det er Bodil Højbak Møller, der prædiker og Vokalgruppen medvirker.
Gudstjenesten d. 27. dec. er aflyst
Grundet de seneste anbefalinger fra Kirkeministeriet, hvor kirkerne anbefales at aflyse julens gudstjenester, har vi besluttet at følge anbefalingen og aflyse gudstjenesten d. 27. december. Det bliver desværre ikke muligt inden da at nå at producere en on-line gudstjeneste, så vi henviser til radio og TV, hvor der både på P1 og DR1 er gudstjenester. Næste planlagte gudstjeneste i Korskirken bliver søndag d. 3. januar. Menighedsrådet
Høst- og takkegudstjeneste d. 20/9
Gudstjenesten på søndag står i høstens og takkens tegn. Vi ser ikke mange høstmaskiner i Herlev eller København, men vi ved, at vi bor i et rigt land med frugtbar jord, der betyder, at vi dagligt kan hente lige det, vi mangler i supermarkedet. Vi har meget at takke for! Så kom og syng med på dejlige takkesange, deltage i bønnerne og lytte til Ole Lundegaards prædiken over en af de store takke-salmer i Bibelen, Salme 100.
Vi vil igen kunne synge sammen ved gudstjenesten
Efter justering af ministeriets retningslinjer for samvær i kirkerne, vil vi nu igen kunne synge ved gudstjenesterne samtidig med, at vi har plads til det antal, der typisk deltager for tiden. Der er 75 pladser fordelt i kirkerummet. Nogle steder står der to stole sammen, nogle steder tre og nogle steder en enkelt. Mellem hver stol/stolegruppe og den næste er der de foreskrevne 2 meter. Vær opmærksom på så vidt muligt at finde et sted, hvor der står en enkelt…
Onsdag med indhold – “Fokus på parforholdet”
Den 23. september kl. 19.00 får vi besøg af psykolog og direktør for Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due, der opfordrer os til at passe på parforholdet. Mange af os er optaget af at passe på mange andre ting, men sommetider får vi ikke givet vores parforhold den rette opmærksomhed. Det gode parforhold er en relation, der skal dyrkes og vedligeholdes ligesom alt andet. Hvis ikke risikerer vi at blive fremmede for hinanden, hvilket både går ud over os selv og…
Familiegudstjeneste d. 16. august – tema: Skolestart
Den største begivenhed for børn og unge i løbet af et år, er nok ikke nytår, men snarere når man skal begynde i børnehave, i en ny klasse, begynde på en ny skole, et nyt studiested. Det sætter vi fokus på ved familiegudstjenesten søndag d. 16. august.
Juli måneds gudstjenester (opdateret)
Sædvanen tro holder vi fælles københavnske gudstjenester i juli måned, sådan at det går på skift mellem kirkerne. Gudstjenesterne er fordelt således: 5. juli kl. 10.30 Gudstjeneste i Lyngby Baptistkirke v/Rune Funch12. juli kl. 10.30 Gudstjeneste i Korskirken v/Bodil Højbak Møller19. juli kl. 10.30 Gudstjeneste i Korskirken v/Ole Jørgensen26. juli kl. 10.30 Gudstjeneste i Korskirken v/Lotte Holm BoeriisOBS: Gudstjenesten, som skulle have været d. 26. juli i Købnerkirken, er aflyst.
Gudstjeneste med efterfølgende picnic
Søndag d. 21. juni holder vi gudstjeneste kl. 10.30, hvor Ole Lundegaard prædiker. Det er ikke længere nødvendigt at tilmelde sig. Efter gudstjenesten inviterer vi til hygge – hvis vejret tillader det – i kirkens have, hvor vi vil spise vores medbragte madpakker. Der vil også være lidt underholdning. Medbring gerne en klapstol eller et tæppe at sidde på.
Gudstjeneste d. 14. juni med Vokalgruppen
Nu UDEN tilmelding, da retningslinjerne fra myndighederne er ændret! Læs nedenstående grundigt, inden du kommer i kirke på søndag: Når du kommer til kirken vil du blive mødt af en fra kirkens velkomstgruppe, der vil lukke dig ind i kirken således, at du ikke kommer for tæt på andre. Du vil også blive bedt om at afspritte dine hænder og du vil blive orienteret om, hvordan du finder på plads. Der vil være røde sedler på de stole, der ikke benyttes.…
- 1
- 2