”Det, vi håber på . . .” er det som baptisterne i Ukraine ønsker og fortæller til international missionssekretær Morten Kofoed, da han i foråret deltog i en international rejse til Ukraine og mødtes med repræsentanter fra baptistmenighederne i Ukraine i forbindelse med en præstekonference.
Som danske baptister har vi gennem Baptisternes Verdensalliance – BWA – og de lokale baptister, formidlet over 300.000 kr. til nødhjælp.
Senior KAPOW får dermed mulighederne for at høre stemmerne fra det krigsramte land og et nærmere indblik i, hvad der sker i et af verdens brændpunkter og hvad vi kan gøre som danske baptister. Situationen i Ukraine er på mange måder ulykkelig, men midt i håbløsheden er der håb – og det er de ukrainske baptister med til at formidle – også med vores hjælp.
Kom og lyt til hvad Morten kan fortælle, og nyd også en dejlig frokost. Prisen for at deltage er 50 kr. og i den er inkluderet frokost, kaffe og te. Tilmelding skal ske på listen i kirkens forhal eller på Facebook-opslaget senest torsdag d. 31. august kl. 12.