Søndag d. 4. juni fejrer vi gudstjeneste med nadver og afslutning af Kristendomsklassen. Ole Lundegaard, Bodil Højbak Møller og Vokalgruppen medvirker.
Ved gudstjenesten indsamler vi en kollekt til Internt fordrevne i Myanmar.
Siden militærkuppet i februar 2021 er mange hospitaler lukket, og der er få sundhedsfaciliteter tilgængelige. I Chin-staten er der siden etableret private ’undergrunds-klinikker’, som arbejder under vanskelige vilkår og uden midler og udstyr. Det betyder, at der er vanskelig adgang til selv basale sundhedsydelser med de konsekvenser for folkesundheden, det kan have. I samarbejde med herboende chin’er og Chin Baptist Convention samler landets baptistmenigheder ind, så vi kan hjælpe så mange som muligt. Vil du gerne give en gave, men ikke kan være til stede i kirken søndag d. 4. juni, kan du indbetale et beløb på MobilePay 98610. Mærk indbetalingen ”Myanmar”.
(Foto: Andrei Stratu / UNSPLASH